NUVÆRENDE BYGNINGER
SÅDAN BOR VI NU
MØLLEN/ FÆLLESHUSET
Møllen …
er vores fantastiske Fælleshus i tre etager. Den blev færdigtbygget i 1896 som vindmølle. Den blev topmoderniseret i 2002 som helårs erhvervsbygning.
I stueetagen er en smuk sal med gulvvarme til fælles aktiviteter som dans, yoga, kampssport, foredrag, koncerter mv. Her er også bad og toilet.
På 1. salen med højt til loftet er køkkenet, spisebord og en dejlig fælles sofakrog.
På 2. salen er der hyggeplateauet til meditation, afslapning og visioner. Her er der udsigt ned til Skovtårnet 10 km væk.
Pt. afholder både Birgitte, Hans Erik, Anja og Jimmi retræter med deres firmaer her. Desuden afholder eksterne facilitatorer ind i mellem, der arbejder med bevidsthed og skaberkraft, også arrangementer der.
STUEHUSET
Det røde murstenshus blev bygget som møllerens bolig i 1900. Det huser Birgitte og Hans Eriks firma Rasmussen Travel i stueetagen med kontor- og mødelokale, køkken/alrum, badeværelse samt udgang til 40 m2 overdækket terrasse.
På 1. salen findes deres privatbolig.
HYTTEN PÅ FATU HIVA
Hytten med fire værelser samt thekøkken ejes at Birgitte og Hans Erik og benyttes til overnatning for deres klienter, kursister samt gæster.
Det er også her du vil kunne få et værelse, hvis du ønsker at bo her på prøve. PT. bor Jimmi her på fuld tid og Karen på deltid.
STALDEN
Den tidligere stald – nu kaldet Stalden – har vi indrettet med en 75 m2 stor lejebolig.
Her bor Anja i sin hule lige i hjertet af matriklen, har et lydstudie og arbejder i sit firma Uforklarbar herfra.